Gennem mere end ti år har en ukendt person udgivet sig for
at være den tidligere model Natacha Bækgaard Nielsen fra Ry i Østjylland.
Personen opretter profiler på sociale medier og datingsider i Natachas navn og
med hendes private billeder og kontakter hendes venner og familie med historier
og tilbud om grænsesøgende sex.
Politiet har i årevis ledt efter den digitale dobbeltgænger,
men uden held.
Nu kaster Deluca Film og Discovery+ sig ind i jagten.
Med hjælp fra blandt andre en retspsykiater, en digital efterforsker, en
hypnotisør og en ekspert i sproganalyse forsøger journalist Anne Gadeberg i
serien 'Den falske mig' at finde ud af, hvem der stjæler Natachas identitet.
Efterforskningen peger på, at personen skal findes i
Natachas nærmeste omgangskreds. Og pludselig bliver sagen meget større, end
nogen havde forudset.
Netop nu på Kanal 5 og
Discovery+.
Under pseudonymet A.J. Kazinski er Anders Klarlund og Jacob Weinreich
kendt for deres internationale bestsellerromaner samt tv-succesen HVIDE SANDE mm. Nu har de skabt deres første spillefilm sammen: Den
psykologiske thriller, KLIENTEN.
Anders Klarlund er instruktør
og Signe Egholm Olsen og Anton Hjejle spiller overfor hinanden i filmen,
som havde premiere i februar 2022.
Skuespiller Mille Dinesen folder sig ud i hovedrollen i den romantiske komedie ”Tag min hånd”.
Mange
kender Mille Dinesen fra sin rolle som den hårdtslående skolelærer Rita
i serien af samme navn. Nu har hun hovedrollen i denne nye komedie.
Lars Kaalund har instrueret.
"Tag min hånd" havde premiere i januar 2022.
I årtier har Brian Sandberg været en fremtrædende figur i det danske rockermiljø. Han har været fuldgyldigt medlem af både Hells Angels og Bandidos. Han er blevet skudt på og har selv været tiltalt for drabsforsøg.
Men hvorfor ender en vognmandssøn fra Slagelse som en af landets mest frygtede rockere, der efter eget udsagn er klar til at dræbe for sin klub?
I to programmer, som Deluca Film har produceret for Discovery Networks, svarer Brian Sandberg på spørgsmål om vejen ind i rockermiljøet, fascinationen af vold, livet i bad standing og meget mere.